tirsdag den 28. december 2010
Kunst, krig og revolution: russiske plakater i LiteraturHaus på Nørrebro
I de kommende uger ( 8.-21. September 2008) bliver plakatudstillingen Kunst, krig og revolution i mellemkrigstidens sovjetrussiske plakater vist i LiteraturHaus i Møllegade på Nørrebro som en del af en arrangementsrække om kunst og politik i mellemkrigstidens Rusland, udstillingen står i relation til og indgår i Golden Days of Copenhagen 2008, der overordnet har temaet mellemkrigstiden.
Russiske plakater på Nørrebro - 2 temauger i LiteraturHaus
Med Kunst, krig og revolution i mellemkrigstidens Rusland afsøges det komplekse forhold imellem kunst og politik i mellemkrigstidens Rusland. Undersøgelsen har til formål at stille skarpt på den historiske tid hvor kunstnere og politikere arbejdede i så forskellige sfærer og overskred grænserne, og derved redefinerede forholdet mellem de tidligere så adskilte områder. Bag udstillingen Kunst, krig og revolution i mellemkrigstidens sovjetrussiske plakater står Morten Sylvest Nøhr og Odin Rasmussen i samarbejde med Paul Opstrup og LiteraturHaus.
1. temauge:
Tirsdag d. 8. september
08 september, kl. 17. (Fri entré) Fernisering af udstillingen "Kunst, Krig og Revolution i mellemkrigstidens sovjetrussiske plakater" og Litteraturen i mellemkrigstidens Rusland, fra avantgarde til socialistisk realisme.
2. temauge:
Mandag d. 15. september
15. september; Kl. 13-17 (entré Fri) i kunst og politik i mellemkrigstidens sovjetrussiske plakater,mellemkrigstidens Rusland set med nutiden russiske historiebøger, fra avantgardens kunstproduktion til socialistisk produktionskunst, Lenin til Stalin, brud eller kontinuitet?
Tak til Anya Os´kina, Christian Flintrup, Alex Nikitin og Alex Hemmingsen, for de russiske oversættelser. Tak til Anja Lollesgaard for inspiration og hjælp til søgning på relevant litteratur. Tak til Lina Petrova, Knud Holt Nielsen og Maj-Britt Mortensen for opbakning. Særlig Tak til Morten Sylvest Nøhr for tid, teknisk hjælp og grafisk arbejde. Tak til arrangementets foredragsholdere; Niels Finn Christiansen, Jon Kyst, Mette Dahlsgaard, Lars P. Poulsen-Hansen, Erik Kulavig, Jørn Guldberg, til min vejleder Thomas Ekman Jørgensen. Også tak til Mikkel Bolt og Det Fri Universitet for inspiration. Tak til Bogcaféen Ny Tid for udlån af marxistiske klassikere og stormfane. Tak til Paul Opstrup leder af LiteraturHaus fordi han troede på projektet.
Denne udstilling er økonomisk støttet af; LiteraturHaus, Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet Amager (KUA), Københavns Kommune projektpuljen, Studieskolen, arkitektfirmaet Nova 5.
Oplæg i relation til udstillingen
Tirsdag d. 8. september 08 september, kl. 17. (Fri entré) Fernisering af udstillingen "Kunst, Krig og Revolution i mellemkrigstidens sovjetrussiske plakater"
Paul Opstrup leder af LiteraturHaus; velkommen
Odin Rasmussen, Kunst, Krig og Revolution; I den tidlige sovjetstat skulle den kunstneriske avantgarde også være den politiske avantgarde. Den samtidige verden skulle transformeres, og kunstnerne havde en central rolle at spille i transformationen. Det gamle samfund skulle forkastes en bloc. Disse radikale tanker om en omkalfatring af samfundet og af individers livsopfattelse i avantgardistiske bevægelser, og under den russiske revolution, har netop eksisterede i en periode med store politiske og samfundsmæssige omvæltninger og i en tid med nye udtryksformer og kunstneriske udfoldelsesmuligheder.
Niels Finn Christiansen dr.phil,dansk arbejderhistoriker; den russiske revolution og mellemkrigstidens Europa
"En mellemkrigstid er en epoke mellem to krige, og i de tyve år mellem den første og den anden verdenskrig var den europæiske erfaringshorisont præget af den første, mens man forberedte den anden. Bag dette overordnede tema udspiller der sig en forberedelse til den lidt fjernere kolde krig, som mange mener blev indledt med den bolchevikiske revolution i 1917. Den satte et skel og opbygningen af den sovjetiske stat blev et afgørende referencepunkt for den to andre hovedstrømninger i mellemkrigstiden: nazismen/fascismen og de kapitalistiske demokratier. Epokens politisk-ideologiske, sociale og økonomiske historie udspilles i spændingsforholdet mellem disse tre strømninger."
Jon Kyst ph.d i russisk litteratur; Hvad er russisk avantgarde?
For det utrænede, ikke-russiskkyndige øje er det meget naturligt, at det er illustrationerne på plakaterne fra revolutionen og tiden efter, man iagttager og afkoder. Vi taler tit om avant-garden som et billedsprog, der bl.a. i tegneserieform henvendte sig til de mange russere, der ikke kunne læse og skrive i begyndelsen af det 20. århundrede, og lægger derved vægten på det ikke-sproglige.
Avantgarden havde imidlertid også sit specielle russiske sprog, som står trykt på plakaterne, ofte med spændende, avantgardistisk typografi, men alligevel: hvad står der på russisk på plakaterne? Og hvordan passer de tekster vi ser ind i russiske teksters kulturhistorie?
Torsdag d. 11. september
Litteraturen i mellemkrigstidens Rusland
kl. 20. (Entré: 40 kr.) Litteraturen i mellemkrigstidens Rusland. Mette Dalsgaard (oversætter og phd. i russisk litteratur, forfatter til russisk litteraturhistorie 1890-1985 i tre bind) giver et klart rids af de spændingsfelter, forfatterne befandt sig i, og et klart rids af de vigtigste af periodens forfatterskaber. Fra revolution og avantgarde til Stalins socialistiske realisme. Endvidere læses udvalgte værker i dansk oversættelse og på russisk. Arrangementet er en del af ”Golden Days of Copenhagen” og arrangeret sammen med Studieskolen.
Mandag d. 15. september
Kl. 13-17 (entré Fri) i kunst, krig og revolution i mellemkrigstidens sovjetrussiske plakater v. Odin Rasmussen, Cand mag i historie
Den russiske revolution var en omfattende politisk begivenhed i århundredets første årtier og måske den, som havde de mest vidtrækkende politiske og kulturelle konsekvenser. Som optakt til og i kølvandet på den kom en epoke, der er tæt knyttet til ihvertfald to vigtige historiske forhold og sociale fænomener i mellemkrigstiden; Avantgardens opgør med de kulturelle normer, og bolsjevikkernes forsøg på at skabe en helt ny kultur. Plakaterne fra mellemkrigstiden demonstrerer, hvad der stod på spil i i Rusland: Produktionsforøgelse, disciplinering, uddannelse, og planlægning. Kilderne, de sovjetiske plakater fra mellemkrigstiden er meget uhomogene og særdeles vanskelige at kategorisere. Det rummer alt lige fra korte ret upersonlige anvisninger til de store teksttunge plakater, fra læselige og ordnede layouts til forskellige avancerede billedkompositioner med bl.a. fotomontage som virkemiddel. Generelt meddeler de os om hverdagsting, og gennem dem de store overordnede ideer og ideologiske forestillinger i Sovjetunionen – som den unge rødgardist, der organiserer socialisme i landsbyerne i sin fritid. Man kan støde på styrets kategoriske ”vi mangedobler stødarbejderentusiasmen ved beherskelsen af videnskab og teknik,” hvor alle andre overvejelser end de helt overordnede udelades. Eller man kan møde politiske ledere, der er fordybet i endnu en patriotisk tale om nye opgaver til den økonomiske opbygning. Og man kan fortolke de storslåede, heroiske og monumentale scenarier fra opbygningen af socialismen, som man ønskede beskueren oplevede det. Uanset, denne udstilling kan på ingen måder gøre dette materiale fuldt ud rette i al sin rigdom på information, men kun præsentere enkelte brudstykker af det som forhåbentlig kan virke illustrerende og indgå i arrangementets relevans.
Søndag d. 21. september
kl. 20. (Entré: 40) ”Fra Lenin til Stalin. Mellemkrigstiden i Rusland. Russisk produktionskunst. Abstrakt eller figurativ”. Erik Kulavig (lektor, lic.phil) taler om: Fra Lenin til Stalin, brud eller kontinuitet?. Lars P. Poulsen-Hansen (mag.art. i slavisk filologi) beretter om Mellemkrigstiden i Rusland set med nutidens russiske historiebøgers øjne. Endelig gennemgår Jørn Guldberg (lektor, cand.mag) Russisk produktionskunst og operativ æstetik.
Erik Kulavig Lektor, lic.phil ; Fra Lenin til Stalin, brud eller kontinuitet ?
I mange år hed det, at Lenin var god nok, og at det var Stalin, der ødelagde socialismen. Det er der stadig nogle, der holder fast i, men flere og flere bliver overbevist om, at ulykkerne i form af statslig tvang og vold over for befolkningen startede allerede under Lenin, og at Stalin i virkeligheden ikke opfandt ret meget selv. De sidste hælder desuden til den opfattelse, at voldens årsag ikke så meget skal søges i hovedpersonernes karakterer som i selve forsøget på at realisere den socialistiske utopi. Med udgangspunkt i en redegørelse for periodens historiske udvikling (1917-1953) vil disse spørgsmål blive belyst.
Lars P. Poulsen-Hansen mag.art. i slavisk filologi; Mellemkrigstiden Sovjetrusland set med nutidens russiske historiebøgers øjne.
Jørn Guldberg Lektor, cand.mag; Russisk produktionskunst og operativ æstetik
Betegnelsen 'produktionskunst' blev af den sovjetrussiske kunstner-avantgarde introduceret som et alternativ til 'kunstproduktion', og betegnelsen udtrykker samtidig en politisk radikalisering, der resulterede i, at det disciplinerede, abstrakte formsprog blev tillagt et politisk-revolutionært indhold. Som en episode i det postrevolutionære kunstliv vil 'produktionskunsten' blive søgt placeret i forhold til både avantgarde-kunsten umiddelbart før Oktober-kuppet og i lyset af den senere udvikling, da ideen om en 'socialistisk realisme' blev dogmatiseret.
Paul Opstrup leder af LiteraturHaus; velkommen
Odin Rasmussen, Kunst, Krig og Revolution; I den tidlige sovjetstat skulle den kunstneriske avantgarde også være den politiske avantgarde. Den samtidige verden skulle transformeres, og kunstnerne havde en central rolle at spille i transformationen. Det gamle samfund skulle forkastes en bloc. Disse radikale tanker om en omkalfatring af samfundet og af individers livsopfattelse i avantgardistiske bevægelser, og under den russiske revolution, har netop eksisterede i en periode med store politiske og samfundsmæssige omvæltninger og i en tid med nye udtryksformer og kunstneriske udfoldelsesmuligheder.

Niels Finn Christiansen dr.phil,dansk arbejderhistoriker; den russiske revolution og mellemkrigstidens Europa
"En mellemkrigstid er en epoke mellem to krige, og i de tyve år mellem den første og den anden verdenskrig var den europæiske erfaringshorisont præget af den første, mens man forberedte den anden. Bag dette overordnede tema udspiller der sig en forberedelse til den lidt fjernere kolde krig, som mange mener blev indledt med den bolchevikiske revolution i 1917. Den satte et skel og opbygningen af den sovjetiske stat blev et afgørende referencepunkt for den to andre hovedstrømninger i mellemkrigstiden: nazismen/fascismen og de kapitalistiske demokratier. Epokens politisk-ideologiske, sociale og økonomiske historie udspilles i spændingsforholdet mellem disse tre strømninger."
Jon Kyst ph.d i russisk litteratur; Hvad er russisk avantgarde?
For det utrænede, ikke-russiskkyndige øje er det meget naturligt, at det er illustrationerne på plakaterne fra revolutionen og tiden efter, man iagttager og afkoder. Vi taler tit om avant-garden som et billedsprog, der bl.a. i tegneserieform henvendte sig til de mange russere, der ikke kunne læse og skrive i begyndelsen af det 20. århundrede, og lægger derved vægten på det ikke-sproglige.
Avantgarden havde imidlertid også sit specielle russiske sprog, som står trykt på plakaterne, ofte med spændende, avantgardistisk typografi, men alligevel: hvad står der på russisk på plakaterne? Og hvordan passer de tekster vi ser ind i russiske teksters kulturhistorie?

Torsdag d. 11. september
Litteraturen i mellemkrigstidens Rusland
kl. 20. (Entré: 40 kr.) Litteraturen i mellemkrigstidens Rusland. Mette Dalsgaard (oversætter og phd. i russisk litteratur, forfatter til russisk litteraturhistorie 1890-1985 i tre bind) giver et klart rids af de spændingsfelter, forfatterne befandt sig i, og et klart rids af de vigtigste af periodens forfatterskaber. Fra revolution og avantgarde til Stalins socialistiske realisme. Endvidere læses udvalgte værker i dansk oversættelse og på russisk. Arrangementet er en del af ”Golden Days of Copenhagen” og arrangeret sammen med Studieskolen.
Mandag d. 15. september
Kl. 13-17 (entré Fri) i kunst, krig og revolution i mellemkrigstidens sovjetrussiske plakater v. Odin Rasmussen, Cand mag i historie
Den russiske revolution var en omfattende politisk begivenhed i århundredets første årtier og måske den, som havde de mest vidtrækkende politiske og kulturelle konsekvenser. Som optakt til og i kølvandet på den kom en epoke, der er tæt knyttet til ihvertfald to vigtige historiske forhold og sociale fænomener i mellemkrigstiden; Avantgardens opgør med de kulturelle normer, og bolsjevikkernes forsøg på at skabe en helt ny kultur. Plakaterne fra mellemkrigstiden demonstrerer, hvad der stod på spil i i Rusland: Produktionsforøgelse, disciplinering, uddannelse, og planlægning. Kilderne, de sovjetiske plakater fra mellemkrigstiden er meget uhomogene og særdeles vanskelige at kategorisere. Det rummer alt lige fra korte ret upersonlige anvisninger til de store teksttunge plakater, fra læselige og ordnede layouts til forskellige avancerede billedkompositioner med bl.a. fotomontage som virkemiddel. Generelt meddeler de os om hverdagsting, og gennem dem de store overordnede ideer og ideologiske forestillinger i Sovjetunionen – som den unge rødgardist, der organiserer socialisme i landsbyerne i sin fritid. Man kan støde på styrets kategoriske ”vi mangedobler stødarbejderentusiasmen ved beherskelsen af videnskab og teknik,” hvor alle andre overvejelser end de helt overordnede udelades. Eller man kan møde politiske ledere, der er fordybet i endnu en patriotisk tale om nye opgaver til den økonomiske opbygning. Og man kan fortolke de storslåede, heroiske og monumentale scenarier fra opbygningen af socialismen, som man ønskede beskueren oplevede det. Uanset, denne udstilling kan på ingen måder gøre dette materiale fuldt ud rette i al sin rigdom på information, men kun præsentere enkelte brudstykker af det som forhåbentlig kan virke illustrerende og indgå i arrangementets relevans.

Søndag d. 21. september
kl. 20. (Entré: 40) ”Fra Lenin til Stalin. Mellemkrigstiden i Rusland. Russisk produktionskunst. Abstrakt eller figurativ”. Erik Kulavig (lektor, lic.phil) taler om: Fra Lenin til Stalin, brud eller kontinuitet?. Lars P. Poulsen-Hansen (mag.art. i slavisk filologi) beretter om Mellemkrigstiden i Rusland set med nutidens russiske historiebøgers øjne. Endelig gennemgår Jørn Guldberg (lektor, cand.mag) Russisk produktionskunst og operativ æstetik.

Erik Kulavig Lektor, lic.phil ; Fra Lenin til Stalin, brud eller kontinuitet ?
I mange år hed det, at Lenin var god nok, og at det var Stalin, der ødelagde socialismen. Det er der stadig nogle, der holder fast i, men flere og flere bliver overbevist om, at ulykkerne i form af statslig tvang og vold over for befolkningen startede allerede under Lenin, og at Stalin i virkeligheden ikke opfandt ret meget selv. De sidste hælder desuden til den opfattelse, at voldens årsag ikke så meget skal søges i hovedpersonernes karakterer som i selve forsøget på at realisere den socialistiske utopi. Med udgangspunkt i en redegørelse for periodens historiske udvikling (1917-1953) vil disse spørgsmål blive belyst.

Lars P. Poulsen-Hansen mag.art. i slavisk filologi; Mellemkrigstiden Sovjetrusland set med nutidens russiske historiebøgers øjne.
Jørn Guldberg Lektor, cand.mag; Russisk produktionskunst og operativ æstetik
Betegnelsen 'produktionskunst' blev af den sovjetrussiske kunstner-avantgarde introduceret som et alternativ til 'kunstproduktion', og betegnelsen udtrykker samtidig en politisk radikalisering, der resulterede i, at det disciplinerede, abstrakte formsprog blev tillagt et politisk-revolutionært indhold. Som en episode i det postrevolutionære kunstliv vil 'produktionskunsten' blive søgt placeret i forhold til både avantgarde-kunsten umiddelbart før Oktober-kuppet og i lyset af den senere udvikling, da ideen om en 'socialistisk realisme' blev dogmatiseret.

oversigtsskema russisk avantgarde
1.Verdenskrig (1914-18)
borgerkrig (1918-1921)
Russisk revolution (1917)
tvangskollektivisering/ industrialisering (1929)
Lenin dør (1924)
Lenin dør (1924)
NEP note1( 1921-1928)
5 årsplan (1929)
-----1910--------1915--------1920--------1925-----------1930---------
Den Historiske Avantgarde Statskunst (USSR) socialistisk realisme
NARKOMPROS note2
Futurisme (1909) prolekult (1917-1925) RAP (1928)
LEF (1927)
Sovjetrussisk avantgarde (1917-24)
LEF (1927)
Sovjetrussisk avantgarde (1917-24)
AKhRR
Suprematisme (1915)
konstruktivisme (1919)
Selvkritik Systemimmanent kritik Selvkritik (?)
Avantgarden
Modernismen
1. NEP, New Economic Policy.
2. Narkompros
(Narodnyi Kommisariat Prosveschcheniya),
Folkekommisariat for Oplysning,
Litteratur i relation til udstillingens emne
Ades, Dawn & Britt, David (red.) (1995): Art and Power: Europe under the Dictators, Thames & Hudson: London.
Adler, Les K.& Paterson, Thomas G. (1970): ”Red Fascism: The Merger of Nazi Germany and Soviet Russia in the American Image of Totalitarianism, 1930’s-1950’s”. The American Historical Review, vol. LXXV, nr. 4, s. 1046-1064.
AKhRR (2002): ”Declaretion og the Immidiate Tasks of AKhRR”. In: Harrison, Charles & Wood, Paul: Art in Theory 1900-2000. An Anthhology of Changing Ideas, Oxford og Cambridge, Massachusets: Blackwell.
Andersen, Troels (1967): Moderne russisk kunst 1910-1930. Borgen.
Andersen, Troels (1970): Set er sket. Borgen.
Arvatov, Boris (1997): Everyday Life and The Culture of the Thing. 1923 (oversat af Christina Kiaer), October Magazine, Ltd.
Arvatov, B. (1972): Kunst und Produktion. München.
Arvidsson, Claes et al. (red.) (1987): ”Symbols of Power”. The Esthetics of Political Legitimation in the Soviet Union and Eastern Europe. Stockholm.
Baburina, Nina (1985): The Soviet Political Poster 1917/1980. London.
Baron & Tuchman (red.) (1980): The Avantgarde in Russia 1910-30. Los Angeles
county Museum of Art.
Behrend, Ivan T. (2001): Decades of Crisis. Central and Eastern Europe before World War II. Berkeley.
Bonnell, Victoria E. (1997): Iconography of Power, Soviet Political Posters under Lenin and Stalin. University of California Press.
Boserup, Mogens et al. (1932): Kulturrevolution i Sovjetunionen. Mondes Forlag, København.
Botnik-Siverskij, B.S. (1960): Sovetskij plakat. Epochi Grazdanskoj vojny 1918-1921. Moskva.
Bowlt, John E. (1991): Russian Art of the Avant-garde, Theory and criticism. Thames and Hudson.
Bown, Matthew Cullerne, Art Under Stalin (1991): Developed Socialism, 1932-41. Holmes & Meier, New York.
Brendon, Piers (2005): ”Stalins revolution”. In: Den mørke dal, s. 237-263. Diorama.
Broby-Johansen, Rudolf (1983): Sort og Rødt, 64 grafiske glimt. Gyldendal.
Brooks, Jeffrey (2000): Thank You, Comrade Stalin!, Soviet Public Culture from Revolution to Cold War. New Jersey.
Brunse, Niels (1980): ”Sovjetiske borgerkrigsplakater 1918-1921;” Visuel kommunikation – bd. 1; red. Fausing, Bent; Larsen, Peter, Medusa, København.
Bryld, Carl-Johan (2004): Den Russiske Revolution Og Sovjetunionen, Kommunismens sejr og Sammenbrud. Systime.
Buck-Morss, Susan (2000): Dreamworld and Catastrophe: The Passing of Mass Utopia in East and West. London.
Central Commitee (2002): ”Decree on the Reconstruction of Literary and Artistic Organizations”. In: Harrison, Charles og Wood, Paul: Art in Theory 1900-2000. An Anthhology of Changing Ideas, Oxford og Cambridge, Massachusetts: Blackwell.
Clark, Katerina (1981): The Soviet Novel, History as Ritual. Chicago.
Collier, Peter (1988): Dreams of a Revolutionary Culture – Gramsci, Trotsky and Breton. Visions and Blueprints, Manchester University Press.
Czech, Dr. Hans-Jörg & Doll, Dr. Nikola (2007): Kunst und Propaganda Im Streit der Nationen 1930-1945. Eine Ausstellung des Deutschen Historischen Museum Berlin.
Dalsgaard, Mette (2005): En optimistisk tragedie, Sovjetruslands litteratur 1917-1985, En litteraturhistorisk fremstilling. Gyldendal, København.
(1990): ”Den socialistiske realisme i Sovjet”. In: Niels Martinov: Kunstrevolution i mellemkrigstiden. København.
Faye, Cf. Jean Pierre (1972): Langages totalitaires. Hermann: Paris.
Fer, Briony (1993): ”The Language of Construction”. In: Briony Fer et. al.: Realism, Rationalism, Surrealism. Art between the wars. New Haven og London: Yale University Press.
Fitzpatrick, S. (red.) (1978): Cultural Revolution in Russia 1928-1931. Indiana University Press.
Fitzpatrick, Sheila (1982): The Russian Revolution. Oxford University Press.
(1990): Futurismen. In: Niels Martinov Kunstrevolution i mellemkrigstiden. København.
Geldern, James von (1981): Bolshevik Festivals 1917-1920. Cambridge, England, and London.
Gladkov, Fjodor (1978): Cement (Oversat af Anja Tschemerinsky-Cohn og Louis Levy). Progressiv Bogklub, Viborg.
Gleason, Abbot et al. (red.) (1985): Bolshevik Culture. Indiana.
Golomstock, Igor (1990): Totalitarian Art in the Soviet Union, the Third Reich, Fascist Italy and the People´s Republic of China. Collins Harvill: London.
Greenberg, Clement (1994): Avantgarde og Kitch. [1939]. In: Frans Gregersen og Simo Køppe: Idehistorie, bind 2. Amanda.
Groys, Boris (2003): ”The Art of Totality”. In: Dobrenco, Evgeny & Naiman, Eric: The Landscape of Stalinism. Seattle, London: University of Washington Press.
Groys, Boris (1992): The Total Art of Stalinism: Avant-garde, Aesthetic Dictatorship and Beyond. Princeton University Press.
Grøngaard, Ragna (1981): Den positive helt. Heltens skæbne i sovjetlitteraturen 1953-1978.
Hassner, Rune (1990): SSSR na strojke,(Sovjetunionen bygger), 1930-talets banebrytande bildtidning. Sølv og Salte, Fotografi og Forskning.
Hauser, Arnold (1979): Kunsten og Litteraturens Socialhistorie II, Fra rokokoen til filmens tidsalder. Redaktion: Mihail Larsen, Rhodos.
Herdal, Harald (1990): ”Socialistisk realisme i romanen”. [1938] In: Niels Martinov: Kunstrevolution i mellemkrigstiden. København.
Hobsbawn, Eric (1997): Ekstremernes århundrede. Samleren.
Hughes, Robert (1981): Det chokerende nye. Kunstens og forandringernes århundrede.
Humprey, Richard (2000): Futurismen. Forlaget Søren Fogtdal.
Jensen, Bent (2002): Gulag og glemsel. Ruslands tragedie og Vestens hukommelsestab i det 20. århundrede. Gyldendal.
Kämpfer, Frank (1985): Der Rote Keitel, Das politische plakat Theorie und Gescichte.
Kenez, Peter (1985): The Birth of the Propaganda State. Soviet Methods of Mass Mobilization, 1917-1929. Cambridge.
Ketner, Gurli & Gregersen, Torben (1932): ”Fotomontagen som politisk kunst”. Social Kunst, nr. 8, København.
Kharkhordin, Oleg (1999): The Collective and the Individual in Russia. A Study of Practices. Berkeley.
Kiaer, Christina (2005a): Imagine no possessions, the socialist objects of Russian constructivism. Cambridge.
Kiaer, Christina (2005b): ”Was Socialist Realism Forced Labor?”. Oxford Art Journal, 28.3.
Komfut (2002): ”Programme Decleration”. In: Harrison, Charles og Wood, Paul: Art in Theory 1900-2000. An Anthhology of Changing Ideas. Oxford og Cambridge, Massachusets: Blackwell.
Kulavig, Erik (2005): Det røde tyranni. – Stalin, magten og folket 1879-1953. Aschehoug Dansk Forlag.
Kulavig, Erik (1991): Propaganda og hverdagsliv i Rusland 1924-1936. Studier i sovjetisk masseoffentlighed. Odense.
Lane, Christel (1987): ”From Ideologi to Political Religion: Recent Development in Soviet Beliefs and Rituals in the ’Patriotic Tradition’”. In: Arvidsson, Claes et al. (red.): Symbols of Power. The Estetics of Political Legitimation in the Soviet Union and Eastern Europe. Stockholm.
LEF (2002): ”Whom is LEF Alerting?”. In: Harrison, Charles og Wood, Paul: Art in Theory 1900-2000. An Anthhology of Changing Ideas. Oxford og Cambridge.
Lenin, V.I. (2006): ”Om den proletariske kultur”. [1920] (oversat af Trine Hauge Nielsen). In: Den moderne kulturs Historie. Gads Forlag.
Lenin, Vladimir et al. (1981): Om det kommunistiske samfund. Sputnik, København.
Liebst, Asger (1992): ”Revolutionen i reklamen”. Samvirke, november.
Lodder, Christina (1983): Russian Constructivism. New Haven og London: Yale University Press.
Lollesgaard, Anja (1983): Russiske plakater i det kgl. Biblioteks samling.
Lollesgaard, Anja (1984): Sovjetiske Revolutionsplakater. Udstillingskatalog, Nikolaj Kirke.
Majakovskij, Vladimir et al. (1985): “En ørefigen til den offentlige smag”. In: Louisiana Revy, 26. årgang, nr. 23, september, s. 19.
Malevich, Kazimir (1963): Fra kubismen og futurismen til suprematismen. Om nye systemer i kunsten, Kunst og kultur.
Marinetti, Fillipo (1990): ”Futurismens Manifest”. In: Niels Martinov: Kunstrevolution i mellemkrigstiden. København.
Marx, Karl & Engels, Friedrich (1918): Det kommunistiske manifest. Socialdemokratiets forlag Fremad.
Maxim Gorky & Andrei Zhdanov (1991) ”Speeches from the First Soviet Writers’ Congress, 1934”. In: Bowlt, John E.: Russian Art of the Avant-garde, Theory and criticism. Thames and Hudson.
McDermott, Kevin & Agnew, Jeremy (1996): The Comitern. Macmillan.
Moholy-Nagy, László (1998): ”Constructivism and the Proletariat”. In: Vassiliki Kolocotroni et al. (red.): Modernism. An Anthology of Sources and Documents. Edinburgh: Edinburgh University Press.
Mortensen, Erik (1988): Russiske Plakater i Kunstindustrimuseets samling. Rhodos, Aalborg.
Nyord, Peter & Christiansen, Kurt Dahl (1978): Materialistisk æstetik. Odense Universitetsforlag.
Ostrovskij, Nikolaj (1977): Stålet blev hærdet, Sputnik. [1934] København.
Polonskii, Viacheslav (1925): Russkii revoliutsionnyi plakat. Moskva.
Powell, David E. (1975): Antireligious Propaganda in the Soviet Union. A Study in Mass Persuasion. London.
Punin, Nikolai (2002): ”The Monument to the Third International”. [1920] In: Harrison, Charles & Wood, Paul: Art in Theory 1900-2000. An Anthology of Changing Ideas. Oxford og Cambridge,
Massachussets: Blackwell.
Read, Christopher (1990): Culture and Power in Revolutionary Russia. The Intelligensia and the Transition from Tsarism to Communism. London.
Realismen IN: Niels Martinov “kunstrevolution i mellemkrigstiden.” Kbh. 1990.
Reed, John. "10 dage der rystede verden," Forlag Sputnik, 1982.
Reid, Susan. “Socialist Realism in the Stalinist Terror: The Industry of Socialism Art Exhibition, 1935-41,” Russian Review 2001.
Richards, Maurice: “Posters of protest and revolution,” London 1970.
Richards, Maurice: “Posters of protest and revolution,” London 1970.
Rodschenko, Alexander og Stepanove, Varvara:”Programme of the First Working
group of Constructivists”, in: Harrison, Charles og Wood, Paul: Art in
Theory 1900-2000. An Anthology of Changing Ideas, Oxford og Cambridge,
Massachussets: Blackwell 2002.
Roesen, Tine: “Når fundamentet slår revner,” in Brix m.fl. (eds.): Sjælens ingeniører – Russisk litteratur fra det 20. århundrede, Århus, 2005.
Rosenfeldt, N. E. Og Pape, C. "Politikens Ruslandshistorie bind 3 Sovjetstaten efter 1917," Politikens Forlag, København 1992.
Rue, Harald (1931): Sovjetrussisk tegnekunst, Social Kunst Nr. 6. København.
Rufus Mathewson (1963): ”The First Writers’ Congress: A Second Look”. In: Literature and Revolution in Soviet Russia, 1917-62. Oxford University Press: London.
Service, Robert (1997): A History of Twentieth-Century Russia. Penguin Press, London.
Stalin. J (1940): ”Om Dialektisk og Historisk Materialisme”. [1938] In: Leninismens Problemer. Oversat: ikke angivet. København: Arbejderforlaget, s. 607-637.
Steffensen, Eigil (1973): Nyere russisk litteraturkritik. Fra Plechanov til Lotman. Munksgaard.
Stender-Petersen, Ad. (1952): Den russiske litteraturs historie. Nordisk Forlag, København.
Stites, Richard (1987): ”The Origins of Soviet Ritual Style: Symbol and Festivals in the Russian Revolution.” In: Arvidsson, Claes et al. (red.): Symbols of Power, The Esthetics of Political Legitimation in the Soviet Union and Eastern Europe. Stockholm.
Stites, Richard (1989): Revolutionary Dreams. Utopian Vision and Experimental Life in the Russian Revolurion. Oxford.
Stites, Richard (1992): Russian Popular Culture. Entertainment and society since 1900. Cambridge.
Tatlin, Vlademir (2002): ”Report of the Section for Materiel Cultures’s Resaerch Work for 1924”. In: Harrison, Charles & Wood, Paul: Art in Theory 1900-2000.
Tatlin (2002): ”The Initiative Individual in the Creativity of the Collective”. In: Harrison, Charles & Wood, Paul: Art in Theory 1900-2000. An Anthhology of Changing Ideas, Oxford og Cambridge, Massachusets: Blackwell.
Thompson, John M. (1966): Russia, Bolshevism, and the Versailles Peace. Princeton: Princeton University Press.
Tretjakov, Sergej (1974): ”LEF” OG ”NEP”. Ordet er blevet til handling. Skrifter om kunst og revolution 1923-1934. Tiderne skifter.
Trotskij, Leo (1969a): Literature and Revolution. [1923] Oversat af Ross Strunsky, Ann Arbor, Michigan: The University of Michigan Press.
Trotsky, Leon (1969b): The Permanent Revolution. [1930] Oversat af John G. Wright & Brian Pearce. New York: Merit Publishers.
Tumarkin, Nina (1983): “Lenin Lives!” The Lenin Cult in Soviet Russia. Cambridge.
USSR im Bau. 1931-1934, tidsskrift i tysk udgave af ”SSSR na strojke”.
Vadim Volkov (1998): ”The Concept of Kul’turnost’: Notes on the Stalinist Civilizing Process”. In: C. Kiaer & E. Naiman (red.): Everyday Subjects: Formation of Identities in Early-Soviet Russia. Cornell University Press, forthcoming.
Von Geldern, James (1993): Bolshevik Festivals 1917-1920. Berkeley.
Wagner, Karen (2003): Russiske avantgardebøger 1910-1934. Louisiana, Humlebæk. Til 19. januar 2003, http://www.afsnitp.dk/aktuelt/10/dettrykteordsrev.html.
Ward, Chris (1993): Stalin’s Russia, New York.
Wood, Paul (1993): ”Realism and Realities”, s. 251-283. In: Briony Fer et al.: Realism,
Rationalism, Surrealism: Art between the Wars. New Haven og London: Yale
University Press.
Youngblood, Denise J. (1991): Soviet Cinema in the Silent Era 1918-1935. Austin.
Kunst og politik i Rusland 1905-1941
1905
Rusland lider nederlag i den japansk – russiske krig. En arbejderopstand nedkæmpes, og der udnævnes en Duma, som ikke fik reel magt.1910
Moderne europæisk kunst inspirer en række unge russiske kunstnere. Sammenslutningerne ”Ruder Knægt”, og Ungdommens forbund (´Sojuz Molodjozji´) dannes.1912
Den legendariske udstilling ´Æselhalen´ finder sted med blandt andre Malevitch, Tatlin som deltagere. `Manifestet´ en lussing til den offentlige smag af Mayakowski og andre.1914
De italienske futuristers anfører, digteren Marinetti, besøger Moskva, og modtages med protester af en del russiske avantgarde kunstnere.1915
Malevitch udstiller i december sine ´suprematistiske´ billeder på ´0.10. Den sidste futuristiske udstilling´ i Petrograd.1917
Februar – og oktoberrevolutionerne omstyrter det zaristiske Rusland. Lenin og hans tilhængere, kaldet bolsjevikkerne tager magten. ”Russiske futurister” stiller op i første række bag revolutionen.1918
Konstruktivismen og den abstrakte kunst træder i revolutionens tjeneste. Avantgardekunstnerne skaber og leder nye institutioner. Kunstskolerne åbnes for alle. Chagall etablerer kunstskole i Vitebsk. Lunartarskij kultur kommisær (minister). Prolekult underafdeling af Narkompros. Arvatov kunstteoretiker, og ledende ideolog i prolekult.1919
Der oprettes museer over hele Rusland og indkøbes moderne værker til dem. Malevitch fortrænger Chagall på skolen i Vitebsk. Tatlin monument for den tredje internationale konstrueres som arkitektur model. Kunsthistorikeren Nikolaj Punin bliver en slags ideolog for den ny konstruktivistiske maskinkunst.1922
Første officielle sovjetiske udenlandske kunstudstilling med mange abstrakte og konstruktive værker afholdes i Berlin og Amsterdam. Associationen af revolutionære kunstnere, der udtrykker sig i et realistisk formsprog dannes og kommer hurtigt til at dominere kommunistpartiets opfattelse af, hvilken kunst, der bør fremmes. Mange kunstnere emigrerer blandt andre Kandinskij og Naum Gabo. Lenin, Trotskij og de andre sender kritiske intellektuelle, og modernister, der i modsætning til den såkaldte avantgarde er kritiske overfor revolutionen, ud af Rusland på den såkaldte ´Filosof damper´.1924
Lenin dør. Magtkamp i partiet. Der opstår nye figurative kunstnergrupper. Konstruktivisternes NEP reklamer.1927
Malevitch for tilladelse til at vise en retrospektiv udstilling i Berlin. ´Institut for kunstnerisk kultur i Leningrad`, oprettet efter revolutionen og ledet af Malevitch, lukkes. Avantgarde tidsskrifterne Leff, og Novy Leff udgives.1928
Retroperspektiv udstilling af Malevitch i Tretjakov – galleriet. NEP perioden ophører. Stalin den første blandt ligemænd i kommunistpartiet.1929
Malevitch og hans medarbejdere afskediges fra deres stillinger ved Statens institut for kunsthistorie. Tvangskollektivisering og industrialisering iværksættes med den første femårsplan. I bredde kredse af den mere systemvenlige intelligensia er der en ægte entusiasme omkring dette nye tiltag. Mange af de tidligere avantgardistiske kunstnere begynder at arbejde med mere realistiske skildringer af virkeligheden eller med fotografi, og fotomontage.1930
Malevitch arresteres som led i en bølge af terror fra det hemmelige politis side. En retrospektiv udstilling af Filonov på Russisk Museum er ophængt i mange måneder, men forbydes åbnet. Mayakowski begår selvmord.1931
Kunstnere beordres til at tage del i antireligiøse kampagner eller sendes på ´tjenesterejser´ for at skildre det nye sovjetsamfund og industrialiseringen.1932
Femtenårsjubilæet for oktober- revolutionen markeres med en stor kunstudstilling i Moskva og Leningrad. Her vises de abstrakte værker under nedsættende slagord som eksempler på en borgerlig, dekadent kunst. Alle kunstnersammenslutninger opløses ved et dekret. Der oprettes et kunstner forbund.1933
En kampagne mod ´formalisme´ sætter ind, den socialistiske realisme bliver knæsat som den eneste acceptable udtryksform. De stalinistiske udrensninger rammer de følgende år mange kunstnere.1935-1939
Moskvas metro anlægges, stationerne udsmykkes rigt med mosaikker og skulpturer.1941
Hitler invaderer Sovjetunionen.Titler til de russiske plakater
1. При капитализме труд – каторга, при коммунистическом обществе труд – радость/ Under kapitalismen er arbejdet tvangsarbejde – I det kommunistiske samfund er arbejde en glæde. Af [?], 1920
2. 1 мая / 1. maj, Af, [?], 1920
3. Да здравствует солнце! Да скроется тьма! / Vær hilset sol! Forsvind, mørke! [S.], 1921
4. Да здравствует пролетарский праздник 1-ое мая / Leve den proletariske festdag 1. maj, [1921]
5. Ударник! Требуй организации тех-кружка по конкретным вопросам производства/ Stødarbejdere ! kræv organisering af studiekredse i teknik i konkrete produktionsspørgsmål. Af [Sittaro], 1932
6. Братство народов/ Folkeslagenes broderskab. Af [P. Smukrovic], 1927
7. Ты член профсоюза, а записался ли ты в кооператив? / Du er medlem af fagforeningen, men mon du er tilmeldt kooperativet?, 1927
8. Изучайте эсперанто: международный язык пролетариата / Lær esperanto: Proletariatets internationale sprog, [1928]
9. Да здравствует первое мая! Под ленинским знаменем коминтерна – вперед! / Leve den 1. maj: Fremad under Kominterns fane! , Af, [ Viktor N. Denisov], 1929
10. Каждая облигация 3-го займа индустриализации – кирпич в стройке социализма / Hver obligation i industrialiseringens tredje lån er en mursten i opbygningen af socialismen, Af [S. A. Mirzojanc, og A. P. Ivanov], 1929
11. Лицом к деревне / Ansigtet vendt mod landsbyen, Af [?]
12. Культурное строительство / Den kulturelle opbygning (er en ubestridelig del af USSR´s samlede socialistiske opbygning), Af [Kollektiv AKhRR], 1929
13. Выполним план посевной кампании, опираясь на помощь рабочих города / Vi opfylder såkampagnens mål: Med støtte fra byernes arbejdere, Af [N. I. Michajlov], 1929
14. Рабочее время/ Arbejdstiden. Af [?], 1930
15. Заработная плата/ Arbejdslønnen. Af [?], 1930
16. Жилищное и торговое строительство/ Bolig – og handelsbyggeri, [?] 1930
17. Развитие народного просвещения / Udviklingen inden for folkeoplysningen, 1930
18. Социально-культурное строительство: развитие народного просвещения /Den sociale – kulturelle opbygning: Udviklingen inden for folkeoplysningen, 1930
19. Социалистическому строительству – мощный водный транспорт / Den socialistiske opbygning skal bruge et mægtigt flodtransportvæsen, [Kokorin], 1932
20. Вложения в народное хозяйство в сопоставлении с народным доходом / Investeringerne i nationaløkonomien sammenlignet med nationalindkomsten, 1930
21. За качественные показатели / For kvalitative rekordpræsentationer 1931, Af [Chudozestvennaja masterskaja Lenizogiza], 1930
22. Дать два миллиона новых квалифицированных рабочих/ Giv to millioner ny kvalificerede arbejdere, [Chudozestvennaja masterskaja Lenizogiza], 1931
23. Пролетарии и угнетенные народы всего мира, поднимайтесь на борьбу за мировой октябрь! / Proletarer og undertrykte folk i hele verden, rejs jer til kamp for en verdensomspændende oktoberrevolution, [1931]
24. За механизированную добычу угля / For mekaniseret kuludvinding, Af [Antipenko], 1931
25. Дадим сырье социалистической промышленности / Vi giver den socialistiske industri råvarer, 1931
26. Да здравствует XIV годовщина Октября / Leve 14 årsdagen for oktoberrevolutionen, Af [Ovsjannikov] 1931
27. Бьем по лжеударникам / Vi slår de falske stødarbejdere, Af [Kollektiv Izoram] 1931
28. Заказ революции выполнен: первый советский блюминг / Revolutionens ordre er udført: Den første sovjetiske ”Bljuming”, Af [Chudozestvennaja masterskaja Lenizogiza] 1931
29. Помножим энтузиазм ударничества на овладение наукой и техникой / Vi mangedobler stødarbejdsentusiasmen ved beherskelsen af videnskab og teknik, Af [Ljusin], 1931
30. Ударник! Требуй организации тех-кружка по конкретным вопросам производства/ Stødarbejdere ! kræv organisering af studiekredse i teknik i konkrete produktionsspørgsmål. Af [Sittaro], 1932
31. На магнитострое: встреча новых кадров/ Ved Magnitostroj: Møde med de nye kadrer, Af [E. L´vov], 1932
32. За большевистские темпы в нефтепромышленности / For bolsjeviktempo i olieindustrien, Af [Nikolaj M. Kocergin], 1932
33. Социалистическому строительству – мощный водный транспорт / Den socialistiske opbygning skal bruge et mægtigt flodtransportvæsen, [Kokorin], 1932
34. Готов ли ты к весенней посевной / Er du parat til forårssånningen?, Af, [A. K. Kokorekin], 1932
35. Труд в пятилетке / Arbejdet i femårsplanen, Af [Kollektiv AKhRR ] 1932
36. Выполнение программы по чугуну, стали и прокату – дело трудящихся всей страны / Opfyldelse af programmet: For støbejern, stål og valsning er alle arbejderes sag i dette land, Af [Natalija Pinus] 1932
37. Культурно жить – производительно работать / For at kunne bo kultiveret må der arbejdes produktivt”, Af [Gustav Klucis] 1932
38. В производственный поход имени XVII съезда ВКП(б) / I produktionsfeltoget i den 17. partikonges´navn ! , Af, [Bri-Bejn,], 1933
39. На борьбу за топливо, металл /Til kamp for brændsel og metal, Af [Gustav Klucis] 1933
40. Ударники, в бой за чугун, сталь, прокат / Stødarbejdere i kamp for jernmalm, stål og valsning, Af [Victor B. Koreckij] 1933
41. На основе опыта и побед первой пятилетки за немедленную подготовку второй пятилетки / Hurtig forberedelse af den anden femårsplan på grundlag af den førstes erfaringer og sejre, Af [Suslova og Sojuzfoto] 1934
42. Закрепим победу социализма в СССР! Завершим техническую реконструкцию народного хозяйства страны! / Vi styrker socialismen i USSR: Vi fuldender den tekniske rekonstruktion af landets økonomi!, Af [ K. Vjalov] 1934
43. Передовикам социалистического производства – значок «За Освоение Техники» / Emblemet ” For tilegnelse af tekniske færdigheder” (”ZOT”) til foregangsmændene i den socialistiske produktion), Af [Bri-Bejn] 1934
44. Всероссийская сельско-хозяйственная и кустарно-промышленная выставка / Den alrussiske landbrugs – og håndværksudstilling: Med udenlandsk afdeling, Af [Lebedev Fidnin], 1923
45. 8 Марта третьего года пятилетки / 8. marts i femårsplanens tredje år, Af, [Chudozestvannaja Masterskaja Lenizogiza], 1931
46. Превратим школы ликбеза в школы подготовки массовой квалификации / Vi forvandler alfabetiseringsskolerne til skoler for forberedelse af kadrer til massekvalificeringen, 1931
47. Из всех стран мира только в СССР в 1931 году будет вовлечено 1200000 женщин в производство / Kun i USSR af alle verdens lande vil 1.200.000 kvinder blive inddraget i produktionen), 1931
48. Хлеб – наша сила, интервентам – могила. Собирай урожай / Kornet er vor styrke og de intervenerendes grav: saml høsten ind, Af [Dmitrij S. Moor,” ], 1931
49. Ударница, повышай качество продукции / Stødarbejderske, øg kvaliteten af produktionen!, Af, [Ignatovic Eliz] 1931
50. 8 Марта. Пролетарки всех стран под знамена коминтерна к мировому октябрю /8. marts: Proletarkvinder i alle lande under Kominterns fane mod en verdensomspændende oktoberrevolution, 1932
51. Развитием животноводства улучшим снабжение рабочих /Ved udviklingen af husdyrdriften forbedrer vi forsyningen af arbejderne, Af, [Chud[ozestvennaja] master[skaja],] 1932
52. Освободим женщин от кухонной кабалы для работы в социалистическом производстве / Vi befrier kvinderne fra køkkenslaveriet, Af [Kicicin], 1932]
53. Работницы Запада на борьбу за диктатуру пролетариата: Крепите фронт международной революции! / Vestens arbejderkvinder i kamp for proletariatets diktatur: Styrk den internationale revolutions front, Af [Borov], 1932
54. Создадим мощную пищевую социалистическую идустрию / Vi vil skabe en mægtig, socialistisk fødevareindustri, Af [Knoblok], 1932
55. Колхозница, будь ударницей уборки урожая / Kolchoskvinde, vær stødarbejder i høstarbejdet, Af, [Natalija Pinus], 1933
56. Передадим молодым рабочим опыт старых производственников / Vi giver de gamle specialisters erfaring videre til de unge arbejdere, Af [Bri-Bejn], 1933
57. Женщины в колхозах – большая сила /Kvinderne i kolchoserne er en stor styrke, Af, [V. Svarog], 1933
58. Долой капитал, да здравствует диктатура пролетариата / Ned med kapitalen, leve proletariatets diktatur!, 1920
59. Лучшие из рабочей молодежи, в военные школы / De bedste fra den arbejdende ungdom i militærskoler, Af [AKhRR] 1928
60. Построим мощный советский дирижабль «Клим Ворошилов» /Vi vil bygge et mægtigt sovjetisk luftskib ”Klim Vorosilov”, Af [Aleksandr Deineka] 1930
61. На оборону СССР / Til forsvar for USSR, Af [ V. Kulagina] 1930
62. Долой империалистическую войну /Ned med den imperialistiske krig, Af [ E. Z] 1930
63. Красноармеец-отпускник, будь организатором социалистической деревни / Rødgardist, organiser socialisme i landsbyerne i din fritid, Af [A., Pesachovic] 1930
64. 1917, 1905 / Af [ P. Skala] 1930.
65. Красная армия – боевая школа трудящихся/ Den røde hær er de arbejdende folks militærskole, 1931
66. Ни одной пяди чужой земли не хотим, но и своей земли, ни одного вершка своей земли не отдадим никому / Vi vil ikke have en eneste håndsbred fremmed jord: Men vi vil heller ikke give så meget som en lille bakketop fra os til nogen som helst, 1931
67. На страже социалистического строительства / På vagt for den socialistiske opbygning, Af [V.S. ] 1931
68. Манифест. Вся власть помещикам и капиталистам!!! Рабочим и крестьянам – плеть!!! / Manifest. Al magt til godsejere og kapitalister. Arbejdere og bønder skal have pisk. [1920]
69. 10 лет мировой пионерии / 10 år med den verdensomspændende pionerbevægelse, 1930
70. Учредительное собрание / Den grundlovgivende forsamling [1921]
71. III-й Интернаци[онал] / 3. internationale, 1921
72. Смело гони из среды пролетарской старую гниль челяди царской! / Forfølg modigt det zaristiske tyendes gamle råddenskab i de proletariske kredse ! Af [Kukryniksk] 1928
73. Руки прочь!!! / Hænderne væk!, 1929
74. Мобилизуем рабочие и крестьянские массы на борьбу с империалистическими войнами / Vi mobiliserer masserne af arbejdere og bønder til kamp mod de imperialistiske krige, Af [Michail M. Ceremnych ]1929
75. За что погибло 10 000 000? / Hvad døde 10 millioner for ?:1914-1918), Af [Kotog ]1929
76. Их кошмар – пятилетка в четыре года / Hvad socialfascisten drømme, når han ikke kan sove: Deres mareridt er opfyldelse af femårsplanen på fire år), 1930
77. Мы идем на всех парах по пути индустриализации к социализму / Vi går med fuld damp ad industrialiserings vej mod socialismen, Af [Dobrokovskij] 1930
78. Ставка интервентов БИТа! /De interventionsforberedende er slået!, Af [Viktor N. Denisov] 1930
79. Китай на пути освобождения от империализма / Kina på vej mod befrielse fra imperialismen, Af [Aleksandr Deineka] 1930
80. Разобьем цепи мирового фашизма! / Vi bryder verdensfascismens lænker!, Af [S. Adlin], 1930
81. Крестом и пулеметом: февральские дни 1917 г. / Med kors og maskingevær: februardagene 1917, Af [ Nikolaj N. Kogout ] 1930
82. Победного шествия пятилетки не остановить империалистам! / Femårsplanens sejrrige optog kan ikke standses af imperialisterne, Af [Konstantin Eliseev] 1930
83. Кризис капитализма растет / Kapitalismens krise vokser: Tiden nærmer sig for klassekampens store slag, 1930
84. Капитал лицом к СССР / Kapitalen vendt mod USSR, 1930
85. Международный пролетариат сорвет антисоветский поход империалистов / Det internationale proletariat forpurrer imperialisternes antisovjetiske felttog, Af [J. Jang] 1931
86. Социал-демократия и фашизм – два звена одной и той же цепи капиталистической эксплуатации /Socialdemokrati og fascisme er to led i samme kæde, den kapitalistiske udbytning, Af [julij A. Ganf] 1932
87. Разоблачим предательскую роль социал-фашистов – агентов капитализма, маскирующих подготовку новых войн и интервенций! / Vi afslører socialfascisternes forræderrolle som kapitalismens agenter, der skjuler forberedelsen af nye krige og interventioner!, Af [I. Jang] 1932
88. Комсомольцы! Усильте свое участие в кооперации, крепите ее мощь /Komsomoller, forstærk jeres indsats i kooperationen: Gør den stærkere, Af [V. Grandi] 1927.
89. Дисциплина машин, электричество, пар учат не хуже учебников и парт/ Maskinernes disciplin, elektricitet og damp: Er ikke dårligere til at undervise end skolebøger – og bænke, Af [Konstantinov] 1930
90. 10 лет мировой пионерии / 10 år med den verdensomspændende pionerbevægelse, 1930
91. Пионер, будь в работе стойким. Ни шага из пролетарских рядов, к социалистической стройке будь готов! /Pioner, vær standhaftig i arbejdet, ikke et skridt fra de proletariske rækker: Vær beredt til den socialistiske opbygning!, Af [Vasil´ev] 1931
92. Комсомол – шеф электрификации СССР / Komsomol – leder af USSR´s elektrificering, Af [Chudozestvennaja masterskaja Lenizogiza] 1931
93. Дети пролетарской революции рождены для борьбы за мировой октябрь / Børnene af den proletariske revolution er født til kamp for en verdensomspændende oktoberrevolution, Af [Viktor Sestakov] 1931
94. Умственное развитие ребенка раннего возраста / Åndelig udvikling af barnet fra den tidligste alder, Af [Lodygin] 1932
95. О Ленине / Om Lenin, Af [Izo Moskovskoge Proletkul´ta], 1924
96. Ленин 1870-1924 / Lenin 1870-1924, 1924
97. Ленин жив / leninismen lever, Af [Leningradskij Proletkul´t ] 1924
98. Ленин – кормчий советского государства / Lenin – den sovjetiske stats rorgænger, Af [ S. M. ] 1928
99. Ударную работу у станка сочетай с изучением марксистско-ленинской теории / Yd stødarbejde ved arbejdsbænken på baggrund af studiet af den marxistiske-leninistiske teori), Af [Rumjancev og Sokolov] 1931
100. Две линии: генеральная линия, генеральская линия / To linjer: Generallinien og generalernes linje, [Viktor N. Denisov] 1931
101. Новая обстановка – новые задачи хозяйственного строительства / Den ny situation stiller ny opgaver til den økonomiske opbygning), 1931
102. СССР – ударная бригада мирового пролетариата / USSR er verdensproletariatets stødbrigade, af [Gustav Klucis] 1931
103. Город Ленина – город сплошной грамотности / Lenins by er en by af fuldstændig læse- og skrivefærdighed, Af [Chudozestvennaja masterskaja Lenizogiza] 1931
104. Путь Ленина – путь революции / Lenins vej er revolutionens vej: 1870-1924), Af [Moravov] 1931
105. Рост продукции и потребления / Væksten i produktion og forbrug, Af [kollektiv AKhRR] [1928-1929]
106. Дым труб – дыханье советской России / Skorstenenes røg er Sovjetruslands åndedræt, 1928
107. Культурное строительство СССР за 5 лет /Den kulturelle opbygning af USSR på 5 år, 1929
108. Строй заводы-гиганты / Byg gigantfabrikker: køb 3. industrialiseringslåns obligationer, Af [ S. A. Mirzojanc og A. P. Ivanov] 1929
109. Распределение вложений по секторам народного хозяйства / Investeringernes fordeling på de nationaløkonomiske områder, 1930
110. Всего вложений за пятилетие / Summen af investeringer på et femår, 1930, Af [?]
111. Сопоставление фондов по отраслям в начале и в конце пятилетки / Sammenligning mellem branchernes fonde i begyndelsen og ved slutningen af femårsplanen), 1930
112. Распределение вложений в основные фонды по отраслям народного хозяйства / Fordelingen af investeringer i de nationaløkonomiske grundfonde, 1930
113. Хлеб на соцстроительство / Korn til den socialistiske opbygning, Af [Donskoj] 1931
114. Ударной работой крепи транспорт! / Et mægtigt transportvæsen er grundlaget for forsvar af landet: Styrk transportvæsnet med stødarbejde, Af [Jakovlev] 1931
115. Каждый город СССР должен иметь благоустроенный аэродром / Enhver by i USSR skal have en veludbygget lufthavn, 1931
116. Создадим мощную базу индустриализации на востоке! / Vi vil skabe en mægtig industrialiseringsbase i øst, Af [N. Dolgorukov ] 1931
117. Метрополитен – «главное средство, разрешающее проблему быстрых и дешевых людских перевозок» / Metroen: Det vigtigste middel til hurtig og billig transport af mennesker, Af [N. Dolgorukov] 1931
118. Взять большевистские темпы в подготовке к севу / Bolsjeviktempo i forberedelse af såningen, Af [L. T Cupjatov] 1931
119. Под знаменем большевистской партии, ее ленинского ЦК. Вперед к новым победам! / Under det bolsjevistiske parti, dets leninske centralkommites fane fremad mod nye sejre!, Af [Viktor B. Koreckij, og Gicevic ] 1932
120. Ведущая роль в завершении технической реконструкции народного хозяйства принадлежит советскому машиностроению / Den sovjetiske maskinbygningsindustri har den ledende rolle i den tekniske rekonstruktion af nationaløkonomien, 1932

Arbejderen
При капитализме труд – каторга, при коммунистическом обществе труд – радость/ Under kapitalismen er arbejdet tvangsarbejde – I det kommunistiske samfund er arbejde en glæde. Af [?], 1920
1 мая / 1. maj, Af, [?], 1920
Да здравствует солнце! Да скроется тьма! / Vær hilset sol! Forsvind, mørke! [S.], 1921
Да здравствует пролетарский праздник 1-ое мая / Leve den proletariske festdag 1. maj, [1921]
Ударник! Требуй организации тех-кружка по конкретным вопросам производства/ Stødarbejdere ! kræv organisering af studiekredse i teknik i konkrete produktionsspørgsmål. Af [Sittaro], 1932
Братство народов/ Folkeslagenes broderskab. Af [P. Smukrovic], 1927
Ты член профсоюза, а записался ли ты в кооператив? / Du er medlem af fagforeningen, men mon du er tilmeldt kooperativet?, 1927
Изучайте эсперанто: международный язык пролетариата / Lær esperanto: Proletariatets internationale sprog, [1928]
Да здравствует первое мая! Под ленинским знаменем коминтерна – вперед! / Leve den 1. maj: Fremad under Kominterns fane! , Af, [ Viktor N. Denisov], 1929
Каждая облигация 3-го займа индустриализации – кирпич в стройке социализма / Hver obligation i industrialiseringens tredje lån er en mursten i opbygningen af socialismen, Af [S. A. Mirzojanc, og A. P. Ivanov], 1929
Лицом к деревне / Ansigtet vendt mod landsbyen, Af [?]
Культурное строительство / Den kulturelle opbygning (er en ubestridelig del af USSR´s samlede socialistiske opbygning), Af [Kollektiv AKhRR], 1929
Выполним план посевной кампании, опираясь на помощь рабочих города / Vi opfylder såkampagnens mål: Med støtte fra byernes arbejdere, Af [N. I. Michajlov], 1929
Arbejdstid
Рабочее время/ Arbejdstiden. Af [?], 1930
Заработная плата/ Arbejdslønnen. Af [?], 1930
Жилищное и торговое строительство/ Bolig – og handelsbyggeri, [?] 1930
Развитие народного просвещения / Udviklingen inden for folkeoplysningen, 1930
Социально-культурное строительство: развитие народного просвещения /Den sociale – kulturelle opbygning: Udviklingen inden for folkeoplysningen, 1930
Социалистическому строительству – мощный водный транспорт / Den socialistiske opbygning skal bruge et mægtigt flodtransportvæsen, [Kokorin], 1932
За качественные показатели / For kvalitative rekordpræsentationer 1931, Af [Chudozestvennaja masterskaja Lenizogiza], 1930
Дать два миллиона новых квалифицированных рабочих/ Giv to millioner ny kvalificerede arbejdere, [Chudozestvennaja masterskaja Lenizogiza], 1931
Заказ революции выполнен: первый советский блюминг / Revolutionens ordre er udført: Den første sovjetiske ”Bljuming”, Af [Chudozestvennaja masterskaja Lenizogiza] 1931